Er du frisk og klar til udfordringer?
Har du lyst til at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og er du fleksibel?
- så er det lige dig vi står og mangler
Hvor er vi:
Hjemmeplejen Langeland Gruppe Midt er, borgermæssigt, den største hjemmeplejegruppe på Langeland. Vi er placeret centralt på øen og dækker størstedelen af Rudkøbing by.
Vi bor til dagligt på Spodsbjergvej 129, 5900 Rudkøbing - hvor vi deler hus med Sygeplejen, Aften/nat holdet og Kommunens Hjælpemiddeldepot.
Ud over Rudkøbing passer Hjemmeplejen Gruppe Midt også borgerne på Strynø. Transport til og fra Strynø er med færge og er en del af arbejdsdagen. Hjemmeplejen på Strynø har et grupperum på Strynø Skole.
Hvem er vi:
Vi er en personalegruppe på små 40 medarbejdere bestående af social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Vi er uddannelsessted og modtager social- og sundhedshjælperelever i alle praktikker samt social- og sundhedsassistentelever i praktik 1A.
Vi har 2 social- og sundhedshjælpere bosiddende på Strynø, der sammen passer borgerne størstedelen af tiden.
Vi er i tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker samt planlæggere, der er organiseret under en samlet enhed i Sygeplejen.
Derudover har vi et tæt samarbejde med visitationen og hverdagsrehabiliterende terapeuter, der besøger gruppen ad hoc.
Hvordan gør vi:
Hjemmeplejen Gruppe Midt er bestående af 3 selvtilrettelæggende Teams; TEAM-Havnen, TEAM-Ring og TEAM-Skind.
Som medarbejder er man tilknyttet ét af de 3 teams – hvor man sammen med kolleger fordeler opgaverne imellem sig ud fra både faglige- men også personlige kompetencer. Dog hjælper og understøtter alle 3 teams Gruppens samlede opgaver og ville kunne indgå i at hjælpe på tværs, i enkelte situationer.
Som ansat i Gruppe Midt vil du passe dit arbejde på egen medbragt cykel. Gruppe Midt har enkelte el-cykler til rådighed – men som deles af alle.
Hvornår gør vi det:
Stillingerne er faste og kan være på fuld tid svarende til 37 timer. Vagterne planlægges alle ugens dage i tidsrummet fra 7.00 – 15.30. Der vil være arbejde hver anden weekend.
Ansættelserne er fra 1. marts 2025 eller hurtigst muligt.
Vi tilbyder:
- Individuel introduktion og oplæring til Hjemmeplejen Gruppe Midt
- Faglig stærke kolleger med hård, men kærlig tone og plads til et godt grin
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et job hvor vi udviser stor fleksibilitet
- Deltage i og sammen med gruppen løbende forbedre arbejdsgangen og mulighederne i arbejdet med selvtilrettelæggende teams
- Deltagelse i udviklingen og implementeringen af forløb fra Social- og Boligstyrelsen om Værdig ældrepleje, hvor Hjemmeplejen på Langeland har modtaget 1,8 mil.
- Deltage i fast planlagt faglig sparring, borgerkonference og undervisning fordelt på alle uger
Vi forventer at du:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Er du ufaglært inden for vores område, er du velkommen til at søge og vi vil sammen med dig gennemgå de muligheder der er, for eventuel ansættelse samt udarbejde en plan så du på sigt kan søge om optagelse på en social- og sundhedsuddannelse
- Indgår i et tværfagligt samarbejde og er medansvarlig i at udføre opgaver på et elementært og grundlæggende niveau hos borgere i stabile forløb
- Er opsøgende ift. ny viden
- Selvstændigt at kunne sige til og fra i forhold til opgaver, du endnu ikke er introduceret til
- Anvende IT på brugerniveau
- Er positiv og fleksibel
- Er en god samarbejdspartner
- Har humoristisk sans
- Er stabil og ansvarlig i dit arbejde
- Er god til at planlægge og koordinere det faglige arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
- Du kan blive praktikvejleder for SSH-elever
- Du kan blive nøgleperson for et konkret område
- Du kan videreuddanne dig til ex. social- og sundhedsassistent
Funktionsbeskrivelse for social- og sundhedshjælper i Ældre og Sundhed
Funktionsbeskrivelse for ufaglært personale i Ældre og Sundhed
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Samtaler forventes afholdt i uge 8. Straffeattest medbringes ved evt. indkaldelse til samtale.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til konstitueret gruppeleder Line Louise Strandhauge Sørensen på tlf. 30 55 04 97.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag digitalt senest den 13. februar 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Hjemmeplejen, Spodsbjergvej, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-02-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/d4da1cf2-f8e3-4cea-ad4d-fb796410c96d