Bliv en del af Molslinjen som food & retail assistant og skab uforglemmelige rejseoplevelser

dato

Kunne du tænke dig et job, hvor du sammen med et stærkt team får muligheden for at give vores gæster Danmarks bedste rejseoplevelse?

Vi kan tilbyde dig en yderst attraktiv løn, og en spændende og travl hverdag, hvor du bliver omringet af skønne kollegaer. Stillingen er med ansættelse i 5900 Spodsbjerg. Der vil dog også være mulighed for at starte arbejdsdagen i Tårs (4912 Harpelunde).

”Det bedste ved at arbejde hos Molslinjen er sammenholdet ombord, som er helt unikt”, fortæller Rasmus, Food & Retail Assistant hos Molslinjen.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter bl.a. følgende:

  • Betjening og servicering af vores gæster
  • Tilberedning og anretning af mad til provianten og kaffebaren
  • Opfyldning af varer i provianten, samt afrydning, opvask og lettere rengøring

Hos Molslinjen har vi plads til alle. Med vores gode humør, smilende adfærd og positive tilgang til vores arbejdsopgaver stræber vi efter at rejsen med Molslinjen altid skal være en god oplevelse.

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med kundebetjening eller lignende erfaring fra servicebranchen
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag og have mange bolde i luften på én gang

Vi tilbyder en stilling som afløser, hvor du får stor frihed til at være medbestemmende på dit timetal. Der vil være mulighed for fuldtid i perioden fra maj til og med august 2025, hvorefter du har mulighed for at fortsætte som afløser. 

 

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte OBS Manager Kim Justesen på tlf.: 2019 6309. 

 

Ansøgningsfrist: Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

 

Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Det er dog et krav fra myndighederne, at du kan tale skandinavisk.

 

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde

-Arbejdsgiver:

Molslinjen A/S Spodsbjerg Havn, Spodsbjergvej, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/935e4c18-ed14-43dc-9a05-cdd15037f3c8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet