Rudkøbing Menighedsråd søger to engagerede kirketjenere, der har lyst til at være en del af et levende kirkeliv og bidrage til gode rammer for menighedens aktiviteter.
Stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Der er tale om to separate stillinger:
● Stilling 1: 26 timer pr. uge – med ansvar for arbejdsplanlægning for kirketjenerne.
● Stilling 2: 32 timer pr. uge – heraf 25 timer til kirketjeneropgaver og 7 timer til sekretæropgaver, PR og kommunikation.
Begge stillinger omfatter medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger på hverdage og i weekender samt klargøring, oprydning og rengøring i kirke, anneks og sognehus.
Derudover deltager du i forberedelse og afvikling af arrangementer og aktiviteter.
● I stilling 1 ligger desuden ansvaret for planlægning og koordinering af kirketjenernes arbejde.
● I stilling 2 indgår forskellige administrative/sekretær opgaver, herunder deltagelse i menighedsråds- og aktivitetsudvalgsmøder. PR- og kommunikationsopgaver, opdatering af hjemmeside, Facebook, kalender, redigering af kirkeblad samt udarbejdelse af pressemeddelelser.
Vi forventer at du har kendskab til folkekirken, er ansvarsbevidst, fleksibel og trives med både praktiske og administrative opgaver. Du skal kunne samarbejde tæt med præster, kolleger og menighedsråd, men også arbejde selvstændigt.
Som kirketjener er du kirkens ansigt udadtil, og du skal være indstillet på skiftende arbejdstider – også i weekender.
Vi tilbyder en alsidig hverdag i to smukke kirker og et velfungerende sognehus, gode kolleger og et positivt arbejdsmiljø. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for kirketjenere.
Ansøgning:
Send en motiveret ansøgning med relevante bilag til 7741fortrolig@sogn.dk.
Ansættelse snarest muligt – samtaler afholdes løbende.
For yderligere oplysninger se evt. kirkens hjemmeside på www.rudkøbingsimmerbøllekirker.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde weekendarbejde
-Arbejdsgiver:
Rudkøbing Menighedsråd, Torvet, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9c045b7d-e926-476b-8c33-668395bec040