Er du struktureret og serviceminded? Har du flair for sagsbehandling? Brænder du for at hjælpe dine kollegaer i det daglige arbejde i en afdeling, hvor faglighed, sparring og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger til stillingen som ydelsesmedarbejder ved Ydelses og Borgerservice.
Vi søger en kollega, der har lyst til at arbejde med sagsbehandling i en ydelsesafdeling og har mod på at tage ansvar og finde de gode løsninger sammen med kollegerne.
Stillingen er på 37 timer om ugen i ydelsesdelen af Ydelses- og Borgerservice, med tiltrædelse d. 1. september 2026.
Som administrativ medarbejder vil dine opgaver bl.a. være:
- Sagsbehandling på ydelsesopgaver
- Økonomi – herunder afstemninger
- Telefonpasning
- Generel sagsbehandling
Har du den rette profil?
Vi ser gerne, at du har:
- En relevant administrativ uddannelse
- Erfaring indenfor offentlig administration
Det er vigtigt for os, at du:
- Er god til at organisere og prioritere, så opgaverne løses inden for deadline
- Har flair for tal
- Har lyst til at bidrage med det gode kollegiale fællesskab og arbejdsmiljøet
Vi tilbyder:
- En spændende og alsidig arbejdsdag, hvor din indsats gør en forskel
- Kollegaer, der værdsætter det gode samarbejde
- En arbejdsplads, der tilstræber et højt fagligt niveau
Om os:
Ydelses- og Borgerservice er organisatorisk placeret under Borger, Social og Arbejdsmarked og har adresse på Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing.
Ydelsen udbetaler sygedagpenge, kontanthjælp, flexydelse mm. Vi er en arbejdsplads med et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder har et stort ansvars- og kompetenceområde.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Ydelses- og Borgerservice Kirsten Brødsgaard Berthelsen på telefon 21 54 11 97.
Send digital ansøgning vedlagt relevante bilag senest 26. januar 2026.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ydelsen, Fredensvej, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/42019a19-877d-43fb-b3ac-8759c86d0b1b