Bliv informationssikkerhedskonsulent i Langeland Kommune og styrk GDPR-indsatsen inden for Velfærdsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at gøre Langeland Kommune endnu bedre til informationssikkerhed?

I Langeland Kommune har vi stor fokus på informationssikkerhed og GDPR og vi ønsker at styrke den interne støtte i organisationen ved at tilknytte faste informationssikkerhedskonsulenter til hver af vores to fagområder – Vækst og Velfærd. Vi søger derfor en engageret informationssikkerhedskonsulent til Velfærdsområdet i en nyoprettet stilling. Du vil sammen med en kollega få ansvaret indenfor fagområderne Ældre og Sundhed, Skole og Dagtilbud samt Borger, Social og Arbejdsmarked.

Informationssikkerhed er en del af Digitalisering og IT og med dig ombord kommer teamet til af bestå af tre medarbejdere; en Informationssikkerhedskoordinator og to informationssikkerhedskonsulenter.

Informationssikkerhed understøtter organisationen med de aktiviteter der er forbundet med at opfylde gældende regler inden for informationssikkerhed og GDPR med afsæt i ISO27001/2 standarden. Du vil komme til at sidde med opgaver som bl.a. udvikling og vedligeholdelse af sikkerhedspolitik, regler og retningslinjer, risikostyring, konsekvensanalyser, leverandørstyring, databehandleraftaler, awareness-kampagner m.m.

Du vil blive ansat i afdelingen Digitalisering og IT, der ud over Informationssikkerhed består af ServiceDesk, Drift, og Digitalisering. Afdelingen løser et væld af forskellige drifts- og udviklingsopgaver, heriblandt en række opgaver inden for GDPR og informationssikkerhed, hvor du i tæt samarbejde med kollegaer skal sørge for at Langeland Kommune som organisation kommer sikkert videre med GDPR. På sigt vil du også komme i berøring med NSIS, AI-Act, NIS2 og hvad der ellers kommer i fremtiden.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Kontakt til kommunens eksterne DPO
  • Udarbejde og vedligeholde risikovurderinger og beredskabsplaner
  • Vedligeholdelse af informationssikkerhedspolitikker
  • Gennemførelse af awareness-kampagner
  • Sikre forretningsgange, vejledninger og interne kontroller
  • Medvirke til implementering af ISO 27001/2
  • Artikel 30-fortegnelse over databehandlingsaktiviteter i kommunen
  • Indberetning af sikkerhedshændelser til Datatilsynet
  • Sagsbehandling i forhold til databeskyttelsesretlige problemstillinger

Om dig:
Vi ser gerne, at du
  • Har uddannelse og/eller erhvervserfaring indenfor informationssikkerhed, databeskyttelse og ISO-27001/2
  • Har forståelse for og kendskab til komplekse sammenhænge af IT-systemer i en større organisation
  • Har erfaringer med implementering af informationssikkerhed og GDPR
  • Har kendskab til risikoanalyseprocesser og konsekvensanalyser
  • Trives med en bred vifte af opgaver – nogle er fastdefinerede, andre vil variere og kræve, at du dykker ned i dem og forholder dig til dem
  • En selvstændig og struktureret tilgang til opgaveløsningen
  • Kan bevare overblikket og det gode humør i en travl hverdag
  • Kan indgå i samarbejder på tværs af forskellige afdelinger og fagligheder
  • Har en serviceorienteret tilgang, da vi som understøttende stabsfunktion har meget udadrettede opgaveløsninger
  • Kan omformulere og gøre fagspecifikt sprog forståeligt for organisationens medarbejdere

Næsten vigtigst af alt, at du synes arbejdet med informationssikkerhed er spændende, vigtigt og interessant at arbejde med, og at du med en inspirerende entusiasme formår at få organisationen med.

Vil du vide mere?
Digitalisering og IT er en ud af fire afdelinger i Administrativ Stab, som samler alle administrative funktioner omkring økonomi, indkøb, udbud, opkrævning, HR, løn, IT, digitalisering, datasikkerhed samt sekretariatsbetjeningen af kommunens politiske og administrative topledelse.

Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor har en central plads. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer udviser omsorg, samarbejder og hjælper hinanden.

Vi brænder for at sætte styring på dagsordenen for derigennem at bidrage til, at borgere og erhvervsliv får de bedste vilkår i Langeland Kommune.

Administrativ Stab arbejder ud fra et overordnet værdisæt, der handler om gensidig respekt, gode samarbejdsrelationer, højt fagligt ambitionsniveau, effektiv opgaveløsning, åbenhed overfor nye arbejdsopgaver og fokus på at skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads. Der er ligeledes mulighed for at arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen.

Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller ifølge aftale.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsessamtale vil blive afholdt den tirsdag 19. november 2024, en eventuel anden samtale vil finde sted den 22. november 2024 på Langeland Kommunes rådhus: Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, som også vil være arbejdsstedet.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos leder af Digitalisering og IT Mikael Kronstrøm på 21 43 65 43 eller mail mikron@langelandkommune.dk eller Informationssikkerhedskoordinator Lotte Christensen på 20 36 95 25 eller mail LOTMCH@langelandkommune.dk.

Ansøgningsfrist
Send ansøgning, CV og relevante bilag senest tirsdag den 12. november 2024 via nedenstående link.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129522

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet