Bliv social- og sundhedsassistent på Langeland og gør en forskel i fremtidens sundhedsvæsen

dato

Vil du være med til at forme fremtidens nære sundhedsvæsen på Langeland?

Er du social- og sundhedsassistent, og motiveres du af faglige udfordringer, tværfagligt samarbejde og muligheden for at gøre en mærkbar forskel for borgere med komplekse behov?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Om de Midlertidige Døgndækkede Pladser
På Danahus Plejecenter finder du Langeland Kommunes Midlertidige Døgndækkede Pladser – et tilbud med 10 boliger, hvor ingen dage er ens. Her møder vi borgere, der har brug for behandling, sygepleje og rehabilitering inden de kan vende hjem eller sendes videre i deres forløb. Det stiller krav til vores faglighed, men giver også et arbejde med mening, variation og mulighed for at gøre en forskel – hver eneste dag.

Vi søger nu en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og sammen skaber de bedste forløb for borgerne.

Du bliver en del af noget større
Denne stilling er noget særligt.

Fra den 1. januar 2027 bliver de Midlertidige Døgndækkede Pladser en del af Region Syddanmarks nye afdeling Borgernær Sundhed og kommer fremover til at hedde Sundheds- og omsorgspladser.

Det er en central del af sundhedsreformen, hvor ambitionen er at skabe et mere nært, sammenhængende og stærkt sundhedsvæsen for borgere med komplekse sygdomsforløb.

Du bliver ansat i Langeland Kommune, men når opgaven overgår til regionen, bliver du virksomhedsoverdraget til Borgernær Sundhed. Din fysiske arbejdsplads bliver fortsat på Dannehus Plejecenter, hvor Sundheds- og omsorgspladserne fortsat vil være placeret.

Du får derfor en unik mulighed for at være med helt fra begyndelsen, når fremtidens nære sundhedsvæsen tager form.

Du kan læse mere om Borgenær Sundhed her.

Hos os får du mulighed for at

  • Arbejde med komplekse og varierede borgerforløb
  • Anvende og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
  • Samarbejde tæt med sygeplejersker, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere
  • Være en del af en arbejdsplads, hvor faglig sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen
  • Få indflydelse på udviklingen af de kommende Sundheds- og omsorgspladser.

Vi sørger for, at du kommer godt fra start
Du bliver ikke kastet ud i opgaverne alene.

Vi tilbyder en grundig introduktion og oplæring til arbejdet på de Midlertidige Døgndækkede Pladser. Når overgangen til Borgernær Sundhed nærmer sig, får du desuden målrettet introduktion og oplæring sammen med dine kommende regionale kolleger, så du er godt klædt på til de nye opgaver.

Vi håber, at du
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor borgernes behov ændrer sig, og hvor din faglighed gør en reel forskel.

Du trives med ansvar, bevarer overblikket – også når hverdagen er travl – og du ser værdien i et tæt tværfagligt samarbejde. Du er nysgerrig, engageret og har lyst til både at udvikle dig selv og være med til at udvikle en arbejdsplads i forandring.

Du kan læse funktionsbeskrivelsen for Social- og sundhedsassistenter her.

Vi tror på, at et godt arbejdsliv også giver et godt privatliv
Vi ved, at et arbejdsliv skal kunne hænge sammen med livet uden for arbejde. Derfor vægter vi balancen mellem arbejdsliv og privatliv højt.

Hos os har du indflydelse på din egen vagtplan, og vi gør os umage for at imødekomme ønsker til vagter og fridage. Vi kan ikke love, at alle ønsker altid, kan opfyldes – driften skal naturligvis hænge sammen – men vi tror på, at den bedste vagtplan skabes i dialog, fleksibilitet og med gensidig respekt.

Vi ønsker, at du kan være en dygtig kollega uden at gå på kompromis med familieliv, fritidsinteresser eller de ting, der giver dig energi uden for arbejdet.

Løn og ansættelse
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Ansættelsen overdrages til Region Syddanmark fra og med den 1. januar 2027.

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Lønnen fastsættes efter individuel forhandling med udgangspunkt i Overenskomst for social- og sundhedspersonale.

Startlønnen for en social- og sundhedsassistent i denne stilling forventes at ligge mellem 30.200-35.500 kr. om måneden (ekskl. pension), afhængigt af erfaring.

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 5. august 2026
  • Samtaler: 10. august 2026
  • Tiltrædelse: Hurtigst muligt, dog senest 1. oktober 2026

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Områdeleder, Vicki Bay
  • Mail: vibl@langelandkommune.dk
  • Telefon: 21 59 19 64

Er du klar til at blive en del af rejsen?
Vi søger ikke bare en ny kollega.

Vi søger en, der har lyst til at være med til at skabe fremtidens Sundheds- og Omsorgspladser på Langeland – og som hver dag vil være med til at gøre en forskel for de borgere, der har allermest brug for os.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

MDP, Voldstien, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e8f5b660-8ec4-4e3c-a0ef-14b12b6e4818

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler