Er du klar til at tage ansvar og være med til at forme fremtiden for byggesagsbehandlingen i Langeland Kommune? Vi søger en dedikeret sagsbehandler, der vil spille en central rolle i vores team. Hos os får du mulighed for at arbejde med spændende og udfordrende bygge- og landzonesager, samtidig med at du samarbejder tæt med kolleger, virksomheder og borgere for effektiv sagsbehandling. Vil du gøre en forskel for Langelands borgere og virksomheder? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Hvad får du hos os?
Som byggesagsbehandler i Langeland Kommune får du en alsidig og spændende hverdag, hvor du arbejder med en bred vifte af opgaver - fra klassiske byggesager som enfamiliehuse til mere komplekse erhvervssager og landzonesager. Du får ansvaret for at håndtere byggesager fra start til slut.
Opgaverne omfatter blandt andet:
- Telefonisk og personlig vejledning af borgere i forbindelse med byggeprojekter
- Forhåndsdialoger med borgere og virksomheder
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til det politiske udvalg
- Helhedsvurderinger og eventuelle dispensationer fra lokalplaner
- Landskabsvurderinger i forbindelse med landzonesager
Om dig
Vi leder efter en engageret medarbejder med en relevant uddannelse som bygningskonstruktør, ingeniør, byggetekniker eller arkitekt. Du har styr på bygningsreglementet, planloven og forvaltningsloven, og du trives i en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og håndterer flere opgaver på én gang.
Som person er du struktureret og ansvarsfuld. Du har evnen til at holde overblikket og sikre fremdrift i flere bygge- og landzonesager på samme tid. Det er også vigtigt, at du er serviceminded og har lyst til at arbejde tæt sammen med både virksomheder, borgere og kolleger, da du vil komme til at håndtere en del borgerkontakt og spille en vigtig rolle i at sikre god service hele vejen igennem sagsbehandlingen.
Om os
I Team Byg er vi et engageret team på tre byggesagsbehandlere og to GIS og BBR-medarbejdere. Vi er en lille afdeling, hvor samarbejde og faglig sparring er i højsædet. Vi arbejder i to-mandskontorer, hvilket giver en god balance mellem fordybelse og tæt dialog med kolleger. Team Byg er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, hvor vi arbejder med planlægning, veje, natur og miljø. Vi prioriterer faglighed, et godt samarbejdsklima og humor - og vi tror på, at fejl er en naturlig del af udviklingen, så vi kan lære af dem.
Vi tilbyder dig:
- En spændende og alsidig stilling med ansvar og stor mulighed for faglig og personlig udvikling
- Et samarbejdsvilligt og åbent arbejdsmiljø med fokus på både læring og faglig sparring
- Mulighed for at bidrage aktivt til udviklingen af byggesagsbehandlingen i kommunen, både digitalt og fagligt
- Fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv - herunder flekstid og mulighed for hjemmearbejde
- Et stærkt team, der står sammen om at levere den bedste service til borgerne
Vil du være med på holdet?
Ansøgning og relevante bilag sendes digitalt senest fredag den 1. august 2025.
Ansættelsesdato: Hurtigst muligt eller pr. 1. oktober 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 33.
Stillingen er på fuld tid.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling og baseret på erfaring og kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål?
For yderligere information om stillingen, kan du kontakte Koordinator Sandra Enøe Mashoff-Køgelbø på tlf. 63 51 67 13.
Vi ser frem til at høre fra dig og håber, du vil være med til at udvikle byggesagsbehandlingen i Langeland Kommune!
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Teknik og Miljø, Fredensvej, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/150a7ec9-933e-4134-8af7-3d6d478907e3