BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Langeland Kommune søger to økonomikonsulenter til spændende stillinger i Økonomi og Indkøb. Den ene stilling opslås, da én af vores dygtige økonomikonsulenter har søgt nye udfordringer internt i afdelingen, mens den anden er en nyoprettet stilling.
Personlige og faglige kvalifikationer
For begge stillinger lægger vi vægt på at:
- Du har god talforståelse og kan lære fra dig
- Du kan holde overblik over flere samtidige opgaver
- Du er god til at undre dig
- Du har et godt humør og et positivt sind
- Kendskab til KMD Opus Økonomi er et plus, men ikke et krav. Hvis du ikke kender systemet, så lærer vi dig det.
Stilling 1
Du har lyst til, og flair for at arbejde med regnskab og økonomistyring. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
- At gennemføre budgetopfølgninger og takstberegninger bl.a. indenfor takstinstitutioner på det specialiserede socialområde
- At hjemtage refusion ift. særligt dyre enkeltsager
- At varetage rollen som ØIR-koordinator, hvor din opgave er at sikre samspil mellem økonomisystem og eksterne IT-systemer
- At gennemføre opfølgning i MARS, som er et system til opfølgning på mellemkommunal afregning
- At bistå med udarbejdelse af kommunens regnskab
- At foretage diverse indberetninger til KL og ministerier
- At indgå i diverse ad hoc-opgaver i Økonomi og Indkøb
Vi forventer, at du har en kommunal uddannelse eller en anden relevant uddannelse indenfor økonomi. Vi sørger for oplæring og sparring, så du kommer godt i gang med opgaverne.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Stilling 2
Du får det primære ansvar ift. den daglige opfølgning i NemØkonomi, som er et system til digital understøttelse af budgetopfølgningen med fokus på de decentrale ledere. Arbejdsopgaverne vil bl.a. være:
- At have en løbende dialog med de decentrale ledere om deres forventede forbrug
- At hjælpe de decentrale ledere ift. korrekt registrering i NemØkonomi
- At lave den månedlige opfølgning i systemet i ift. om alle decentrale leder har givet de påkrævede input
Implementeringen af NemØkonomi begynder i 4. kvartal 2023.
Vi forventer, at du er uddannet kontorassistent med kommunal erfaring eller anden relevant uddannelse indenfor økonomi.
Der er tale om en nyoprettet fast stilling på 30 timer ugentligt.
Din kommende arbejdsplads
For begge stillinger gælder, at du bliver en del af et team på 6 tovholdere, der betjener den administrative ledelse, samt udarbejder materiale til de politiske udvalg. Vi tilbyder en stilling i et uhøjtideligt miljø og med fleksible arbejdsvilkår, med tiltrædelse den 1. december 2023 eller efter aftale.
Økonomi og Indkøb er en stabsafdeling, som består af 12 medarbejdere og en leder, og som varetager den overordnede styring i forhold til budget, regnskab og finansopgaver. Afdelingen varetager også opgaver omkring indkøb og udbud samt opkrævning og ejendomsskatteadministration m.v.
Vi har en uformel omgangstone, hvor humor har en central plads. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer viser omsorg for hinanden, samarbejder og hjælper hinanden. Vi brænder for at sætte styring på dagsordenen for derigennem at bidrage til, at borgere og erhvervsliv får de bedste vilkår i Langeland Kommune.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Kandidater indkaldes den 23. oktober 2023, mens samtaler til stillingerne afholdes den 24. oktober 2023.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til leder af Økonomi og Indkøb Steen Bihl Nielsen på tlf. 30 46 82 65.
Vidste du at Langeland er ø-liv med et lavere CO2-aftryk? Langeland Kommune er en del af klimaprojektet DK2020, der skal sikre en klimaneutral kommune senest i år 2050. Men de langelandske vindmøller dækker allerede 164 % af Langelands strømforbrug, hvorfor Langeland ikke blot er selvforsynende, men samtidigt også sender strøm videre til resten af Danmark. Tælles hele den grønne elproduktion med, er tallet oppe på 177 %.
Ansøgningsfrist:
Send ansøgning vedlagt relevante dokumenter senest den 22. oktober 2023.
Du bedes anføre i din ansøgning om du har interesse for begge stillinger eller alternativt anføre hvilken af de to stillinger, som du søger.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917457