Er du vores nye afdelingsleder til udskolingen?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for vores børn og unge, som har deres daglige gang på Ørstedskolen og på Strynø Skole, og vil du sammen med medarbejdere, ledelse og skolebestyrelse skabe de bedste rammer for vores elevers skolegang, så er du den afdelingsleder, vi søger.

Om stillingen som afdelingsleder
Vi søger en relations stærk og tydelig afdelingsleder for udskolingen, der kan skabe retning og sammenhæng mellem læring, pædagogik og elevtrivsel, og som er åben og markerer sig som en imødekommende leder for medarbejdere, elever og forældre.

Du vil blive en del af fællesskabet på vores skole fuld af engagerede og kompetente lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og øvrige personaler, der alle sætter elevernes læring, fællesskab og trivsel i centrum.

Måske er det dig som leder, der kan bidrage med en ekstra dimension, som vi ikke ved, at vi mangler. Er du interesseret i kultur, er du fra sportsverdenen eller noget helt andet, så står vi klar til at tage imod dig.

Skolens ledelse består af en skoleleder og to afdelingsledere. Vi mener, at det er helt afgørende, at vi samarbejder for at være et samlet og tydeligt ledelsesteam på skolen. Vi ønsker et samstemt ledelsesteam, der ser Ørstedskolen som én samlet skole, hvor alle ledere er tilgængelige for alle på tværs af afdelingerne.

Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældre, PPR, Familieafdelingen og de mange samarbejdspartnere vi har i lokalområdet, hvor du også vil skulle indgå i de mange partnerskaber, udviklingsprojekter m.m., som vi har på Langeland.

Vi søger en afdelingsleder, der:

  • Går til opgaven med et åbent sind og som positivt vil bidrage til at udvikle Ørstedskolen
  • Har fokus på fællesskabet både i forhold til ledelse, teamsamarbejdet, og i klasserne, hvor vi tror på, at fællesskabet er det bærende element for en god skole
  • Både synligt og tydeligt kan påtage sig ledelsesopgaven
  • Har kendskab til folkeskolens afgangsprøver
  • Har en lederuddannelse eller er meget tæt på at have afsluttet en lederuddannelse
  • Er læreruddannet eller har anden erfaring fra uddannelsessystemet

Kan du skabe og implementere rammer og retning for en stor folkeskoles udskolingsafdeling, hvor der arbejdes målrettet med fagligt og pædagogisk udvikling og trivsel, og hvor det første navn som nye elever lærer at kende er dit eget, så er du nok vores ideelle ansøger.

Hvem er vi?
Ørstedskolen er en folkeskole for elever fra børnehaveklasse til 10. klasse med en specialklasse på mellemtrinnet og en i udskolingen. Skolen indbefatter også en mindre afdeling på Strynø for elever fra børnehaveklasse til 4. klasse. Efter 4. klasse fortsætter børnene deres skolegang i Rudkøbing. Skolen har et elevtal på omkring 670 elever og 90 medarbejdere.

Fællesskab, trivsel - og selvfølgelig god læring er vores pejlemærker for at drive en god og velfungerende skole. På skolen arbejder vi for en inkluderende hverdag for alle elever, hvor der er fokus på glæde, fællesskab samt plads til og respekt for den enkelte.

Ørstedskolen, som er beliggende i Rudkøbing på skønne Langeland, blev bygget i 2010 og rummer over et større antal kvm. Vi har egne idrætshaller, et idrætsanlæg med boldbaner og atletikfaciliteter. Skolen har desuden et stort udendørsområde med tre atriumgårde, store grønne arealer med legeplads og dejlige opholdsområder. Desuden er skolen nær skov, strand og vand.

Kontakt
Kontakt skoleleder Berit Barlebo Volder på mobil 23 37 44 43 eller afdelingsleder Pernille Lorentzen mobil 20 57 18 38 for yderligere oplysninger.

Såfremt du ønsker at høre mere om hverdagen på skolen, er du velkommen til at komme på besøg.

Skolens hjemmeside: oerstedskolen.aula.dk.
Vil du høre mere om Langeland: Langeland til os alle ~ sammen | VisitLangeland
Følg os på Facebook under Ørstedskolen.

Yderligere oplysninger
Vi afholder den første ansættelsessamtale den 7. maj 2024 og den anden samtale den 14. maj 2024. Ansættelsen er på fuld tid med start den 1. august 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er krav om en børneattest inden ansættelse.

Ansøgning vedlagt relevante bilag skal fremsendes elektronisk via nedenstående link senest den 30. april 2024.


Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Langeland Kommune, H.C. Ørstedvej 10, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6026427

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet