Fleksibel uddannelsesstilling som social- og sundhedshjælper i Langeland hjemmepleje

dato

  • Overvejer du et karriereskift?
  • Er du ufaglært - men drømmer om at få en uddannelse?
  • Vil du gøre en forskel for andre mennesker - og samtidig udvikle dig selv?

Så har vi en helt særlig mulighed til dig.

Hjemmeplejen på Langeland søger nye kolleger til en fleksibel uddannelsesstilling, hvor du kan arbejde og samtidig tage uddannelsen til social- og sundhedshjælper - i dit eget tempo.

Ansættelsesstart hurtigst muligt – skolestart september 2026.

En ny vej til uddannelse - med fleksibilitet
Som ansat hos os bliver du en del af forløbet Fleksibel social- og sundhedshjælper.

Det betyder, at du:
  • Kan tage uddannelsen i mindre bidder
  • Kan kombinere arbejde og uddannelse over op til 4 år
  • Får mulighed for ekstra støtte - fx ved behov for sprogstøtte
Du kan læse mere om Fleksibel social- og sundhedshjælper her.

Hvordan er det at arbejde i hjemmeplejen?
Som medarbejder i hjemmeplejen bliver du en vigtig del af borgernes hverdag.

Du kommer hjem til mennesker, som har brug for støtte til at klare deres dagligdag – og du er med til at skabe tryghed, livskvalitet og værdighed.

Dine opgaver kan f.eks. være:
  • Personlig pleje og hjælp til daglige rutiner
  • Praktisk hjælp i hjemmet
  • Samtale og nærvær – ofte er du den, borgeren glæder sig til at se
  • Observation af borgerens trivsel og behov
  • Samarbejde med kolleger og andre faggrupper

Arbejdet er alsidigt og meningsfuldt – og ingen dage er helt ens. Du får både ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel for andre mennesker.

Indflydelse på din vagtplan og fælles planlægning
Med udgangspunkt i dine planlagte skoledage tilrettelægger vi sammen med dig din vagtplan i tæt samarbejde med dit team, så du får så stor indflydelse som muligt. Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og derfor arbejder vi med fleksible løsninger, hvor dine ønsker så vidt muligt bliver taget med i planlægningen.

Der vil være forventning om arbejde i gennemsnit hver 2. weekend, hvilket er en naturlig del af arbejdet i hjemmeplejen.

Samtidig arbejder vi i teams, hvor vi i fællesskab planlægger og fordeler dagens opgaver. Det betyder, at:
  • Vi samarbejder om fordelingen af borgere på kørelisten
  • Vi har fokus på kontinuitet, så både du og borgerne oplever genkendelighed og tryghed
  • Vi bruger hinandens styrker og hjælper hinanden i hverdagen

Du bliver en del af et team, hvor ansvar og planlægning går hånd i hånd – og hvor din stemme er vigtig.

Sådan bliver du faglært
For at blive social- og sundhedshjælper skal du:
  • Opnå 2 års relevant erhvervserfaring
  • Gennemføre 5 arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) (samlet ca. 15 uger)
  • Tage førstehjælps- og brandcertifikat
  • Afslutte med en 2 ugers skoleperiode med eksamen
  • Du skal være fyldt 25 år, inden du påbegynder uddannelsens afsluttende to uger.
  • Hvis du ikke når at fylde 25 år inden de sidste to uger, er du stadig meget velkommen til at søge. I så fald tilrettelægger vi sammen med dig og vores uddannelseskoordinator et forløb, der passer til netop din situation

Du får ovenstående erfaring og kurser samtidig med, du er ansat hos os.

Vi støtter dig hele vejen
Hos os står du ikke alene:
  • Du får tilknyttet en mentor
  • Du får grundig introduktion og oplæring
  • Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab
  • Vi hjælper dig med at koble teori og praksis

Hvad tilbyder vi?
  • Ansættelse op til 37 timer/uge
  • Du får løntrin 13, som svarer til voksenelevløn.
  • Et job med mening - hvor du gør en forskel hver dag
  • Fleksible arbejdsforhold
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Erfaring med velfærdsteknologi

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Er nysgerrig på faget og har lyst til at lære
  • Møder andre mennesker med respekt og empati
  • Er stabil og tager ansvar
  • Kan arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • Har en positiv tilgang og gerne lidt humor

Du behøver ikke erfaring - det vigtigste er din motivation.

Hvor kan du arbejde?
Du kan blive en del af en af vores 2 hjemmeplejegrupper:
  • Gruppe Syd; Tværvej 15, 5932 Humble.
  • Gruppe Nord; Tullebøllecentret 2, 5953 Tranekær.

(Skriv gerne i din ansøgning, hvor du helst vil arbejde)

Dine muligheder bagefter
Når du er i gang - eller færdig - åbner der sig endnu flere muligheder:
  • Videreuddannelse til social- og sundhedsassistent
  • DigiTech-forløb med fokus på teknologi
  • Merit og afkortede uddannelsesforløb

Vil du høre mere?
Kontakt vores uddannelseskoordinator eller en af gruppelederne.

Uddannelseskoordinator;
Charlotte Mørk Hansen
Mail: cmh@langelandkommune.dk
Telefon: 23992079

Hjemmeplejen Gruppe Nord;
Gruppeleder Lene Marcussen;
Mail: lenmar@langelandkommune.dk
Telefon: 63516589

Hjemmeplejen Gruppe Syd;
Gruppeleder Melanie Schaarschmidt
Mail: ms@langelandkommune.dk
Telefon: 63516547

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende - så send din ansøgning allerede i dag.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemmeplejen, Spodsbjergvej, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-05-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5a6fc50c-278d-45f4-9bf0-7723c73112e4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet