BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Langeland Kommune søger en projektmedarbejder til projektet ”Care is cool - Implementering af værdig ældrepleje i nyetablerede teams i Hjemmeplejen i Langeland Kommune”. Stillingen er som udgangspunkt på 30-32 timer om ugen.
I projektperioden fra den 1. maj 2024 til den 30. juni 2026 deltager du i at etablere og implementere beboerkonferencer og faglig sparring i de 3 hjemmeplejegrupper og de tilhørende 9 teams om dagen. Aften og nat personalet kobles på den daggruppe, som de primært har borgere i.
Du skal være sundhedsfagligt funderet og er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, terapeut eller lignende, men først og fremmest skal du gerne have en demenskoordinator/demensfaglig baggrund.
Vi ser gerne at du:
- Har kendskab til og gerne erfaring med afholdelse af beboerkonference
- Har kendskab til og viden om faglig sparring, supervision eller lign.
- Kan formidle, undervise, sparre, reflektere, facilitere, og er god til at stille spørgsmål
- Kender redskaberne fra Værdig Ældrepleje (Redskaber Videnscenter for værdig ældrepleje - Sundhedsstyrelsen)
- Har diplomuddannelse i værdig ældrepleje, demens eller lignende (fx neuropsykologi/neuropædagogik) eller gerne vil tilegne dig denne viden under ansættelsen
- Behersker personcentreret omsorg ud fra dobbeltperspektivet
- Kan anvende konflikthåndtering
- Har kendskab til en kommune som arbejdsplads
- Er i stand til at agere i en hjemmeplejeorganisation, der er undervejs og ikke på plads
- Skaber relationer med personalet og borgerne
- Observerer og sparrer med Hjemmeplejen i svære situationer og/eller vanskelige forløb, hvor der også kan være et udfordrende samarbejde med borger/pårørende
Vi tilbyder:
- Ansættelse som udgangspunkt på 30-32 timer om ugen gerne pr 1. maj 2024 og indtil 30. juni 2026
- Arbejdstid placeret på hverdage
- Et introduktionsforløb i Hjemmeplejen og med vores demenskoordinator i Langeland Kommune
- En hjemmepleje, der glæder sig til at få kompetenceudvikling praksisnært
- Deltagelse i prøvehandling uge 20-23 i Hjemmeplejen (undervisning, beboerkonference og faglig sparring)
- Et tæt samarbejde med projektleder, der er kommunens udviklingssygeplejerske
- Indflydelse på ”den langelandske” måde at bedrive faglig sparring og beboerkonference på
- Ansættelsen er primært målrettet projektet og du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med vores demenskoordinator omkring de demensramte borgere i kommunen
Projektet har flere spor:
- Faglig sparring målrettet Hjemmeplejens personale og tværfaglige samarbejdspartnere
- Beboerkonferencer målrettet borgerne
- Undervisning målrettet Hjemmeplejen
- Seminarer målrettet nøglepersoner (medarbejdere, der i løbet af projektet skal lære metoderne, så de selv kan drive faglig sparring og beboerkonferencer, når projektet er afsluttet)
- Faglig ledelse målrettet lederne i Hjemmeplejen
- Aktiviteterne er målrettet alle borgere, der modtager hjemmepleje og ikke udelukkende demensramte. Mange af borgerne vil også have kontakt med Sygeplejen, sagsbehandlere, visitatorer, Træning og Forebyggelse, Socialpsykiatrien mv.
Du skal arbejde i hele kommunen og vil have vekslende arbejdssteder. Du vil have kontor på Spodsbjergvej 129, 5900 Rudkøbing, hvorfra din arbejdsdag starter og slutter.
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 16. april 2024 på Spodsbjergvej 129 i Rudkøbing. Der tages referencer
forud for ansættelse.
For nærmere oplysninger om projektet og stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Hjemmeplejen Tina Møller Rasmussen på mail tmj@langelandkommune.dk eller telefon 63 51 62 32 / 51 26 3544 eller udviklingssygeplejerske Pernille Byskov på mail perbys@langelandkommune.dk eller telefon 24 83 54 82.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag via nedenstående link senest søndag den 7. april 2024.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid (30-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013207