Kreative og innovative social- og sundhedsassistenter søges til idylliske Rudkøbing

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hjemmeplejen Gruppe Midt dækker det idylliske Rudkøbing med de mange flotte fransk inspirerende haver med udsigt over den smukke havn. Vi har også vores daglige ture til Strynø, som blev årets Ø i 2022.

Vi er 45 social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælperelever, ufaglærte samt 2 planlæggere, som gerne vil invitere dig med indenfor på vores spændende arbejdsplads.

Vi står for at skulle implementere selvkoordinerende teams i Hjemmeplejen, som noget nyt.

Vi deler hus med andre faggrupper, som gør at vi har et stort tværfagligt fællesskab. Vi har gode relationer til hinanden og er stærke sammen, når vi skal finde faglige løsninger og sparring til gavn for borgerne. Du vil blive en vigtig del af dette fællesskab.

Vi ønsker en social- og sundhedsassistent, som er kreativ og innovativ. Du må gerne synes at velværdsteknologi er spændende. Tænke ud af boksen og dele ud af dine gode ideer. Du ser det hele menneske og arbejder ud fra det.

Vi er fleksible med arbejdstider og ønsker til vagtplanen. Lige nu arbejder vi hver 2. weekend, men har et ønske om, at arbejde hver 3. Timetal mellem 30 - 37 timer/ugen.

Vi cykler for det meste rundt i den smukke by. Vi har bil, som vi bruger, der hvor det giver mening.

Fællesskab, samarbejde og respekt for forskelligheder er meget vigtigt for os, hvis det også er det for dig, så vil vi blive meget glade for at modtage din ansøgning.

Vores ønsker om dig:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Kommer med gode ideer og nytænkning
  • Bliver en aktiv del af fællesskabet
  • Bidrager til at vi kan have en humoristisk arbejdsdag
  • Er stabil og ansvarlig i dit arbejde
  • Synes at et godt arbejdsmiljø er vigtigt
  • Ønsker at arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Deler ud af dine faglige talenter

Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest medbringes ved evt. indkaldelse til samtale.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til gruppeleder Stina Møller Nielsen på tlf. 30550497.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. januar 2024

Send ansøgning vedlagt relevante bilag via nedenstående link senest den 3. januar 2024.



Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Langeland Kommune, Nørregade 26, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956868

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet