Områdeleder for tre plejecentre i Langeland Kommune med ansvar for strategisk udvikling og kvalitet i ældreplejen

dato

Sammen om fremtidens plejecentre – led udviklingen på tværs af tre stærke plejecentre med fokus på kvalitet, nærvær og faglig udvikling.

I Langeland Kommune søger vi en strategisk og driftssikker områdeleder, der vil være med til at sikre høj faglig kvalitet, værdighed og sammenhæng i ældreplejen – tæt på borgerne og i samspil med dygtige ledere og medarbejdere.

Stillingen indebærer både strategisk ledelse og tæt opfølgning på den daglige drift. Du skal kunne bevæge dig sikkert mellem implementering af ny lovgivning og nye arbejdsformer, økonomistyring, personaleledelse og faglig udvikling.

Ledelse gennem ledere – med ansvar for tre plejecentre
Som områdeleder bliver du nærmeste leder for afdelingslederne på Langeland Kommunes tre almene plejecentre: Stigtebo Plejecenter i Lohals, Danahus Plejecenter i Rudkøbing og Lindelse Plejecenter.

Du får det samlede ledelsesmæssige ansvar for den faglige retning, drift, økonomi og udvikling på tværs af plejecentrene. Opgaven består i høj grad af ledelse gennem ledere – at sætte en tydelig retning, skabe følgeskab og understøtte afdelingslederne i at lykkes med både kerneopgaven, personaleledelsen og den daglige drift.

Du skal sikre sammenhæng og ensartet kvalitet på tværs, samtidig med at du har blik for det enkelte centers styrker, kultur og lokale forankring.

En del af et stærkt lederfællesskab
Du refererer til chefen for Ældre og Sundhed og indgår i ledergruppen på ældre- og sundhedsområdet. Her bidrager du aktivt til den tværgående strategiske udvikling og til at omsætte politiske beslutninger til praksis.

Du indgår i et tæt kollegaskab med fire øvrige områdeledere på ældreområdet – herunder områdelederen for demensplejecentrene. Sammen har I ansvar for udviklingen af området og for at skabe sammenhæng mellem plejecentre, hjemmepleje, sygepleje og trænings- og myndighedsområdet.

Kollegaskabet er kendetegnet ved høj grad af sparring, fælles ansvar for helheden og en forventning om, at man både bidrager strategisk og støtter hinanden i den daglige ledelsesopgave.

Dine hovedopgaver

  • Overordnet ansvar for drift, kvalitet og udvikling af tre almene plejecentre
  • Ledelse og sparring med afdelingslederne
  • Budgetansvar og sikker økonomistyring
  • Implementering af politiske beslutninger og strategier på ældreområdet
  • Bidrag til udvikling af helhedspleje og fremtidens organisering af ældreområdet
  • Fokus på arbejdsmiljø, trivsel og rekruttering

Vi søger en leder, der
  • Har en lederuddannelse på diplom- eller masterniveau
  • Har solid ledererfaring – gerne fra ældreområdet
  • Har erfaring med drifts- og økonomistyring
  • Kan skabe retning og følgeskab gennem tydelig og inddragende ledelse
  • Kommunikerer klart og formår at omsætte strategi til praksis
  • Er robust, handlekraftig og bevarer overblikket i komplekse situationer
  • Har blik for både kerneopgaven og medarbejdernes trivsel
  • Brænder for at gøre en forskel for borgerne på Langeland

Vi tilbyder
  • En central lederrolle med stor indflydelse
  • Et stærkt lederfællesskab
  • Engagerede ledere og medarbejdere
  • En kommune med korte beslutningsveje og mulighed for at sætte retning

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende straffeattest

Tiltrædelse: Senest d. 1. august 2026

Praktisk information
Ansøgningsfrist: 8. juni 2026

Samtaler forventes afholdt:
  • Første samtale d. 10. juni 2026
  • Anden samtale d. 25. juni 2026
Der vil være personlighedstest og tilbagemelding mellem første og anden samtale.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
  • Ældre- og sundhedschef Nina Andersen – 20317058, eller
  • Områdeleder for Demens Plejecentre Lene Marie Grønbæk – 40243415.

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Almene Plejecentre, Langegade, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6a5f7216-2e92-47c0-adaf-5a1c1783c75c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet