Planlægger søges til Danahus Plejecenter

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et spændende plejecenter, hvor to dage ikke er ens? Så vil vi glæde os til at byde dig velkommen til Danahus Plejecenter! Danahus Plejecenter søger en planlægger på 37 timer om ugen med start 1. juli 2024 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Danahus Plejecenter ligger midt på naturskønne Langeland, i rolige omgivelser omgivet af skov, eng og med havet tæt på. På Danahus Plejecenter er det beboernes aktuelle livssituation og deres ønsker for dagen, der sætter retning for vores arbejde. Vi har 38 plejeboliger og 12 midlertidige døgndækkede pladser.

Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på høj faglighed, ordentlighed og trivsel og forventer, du vil bidrage til dette med en anerkendende tilgang. Som medarbejder har du stor mulighed for at præge din og beboernes hverdag.

Som planlægger har du en central rolle i den daglige drift. Du har kontakt til mange forskellige samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Vi mangler dig, der:

  • Har en yderst respektfuld kommunikationsform og er loyal overfor aftaler og beslutninger truffet i organisationen
  • Formår at bevare overblikket i en central funktion med mange henvendelser, og hvor hverdagen består af både faste, ad hoc samt akutte opgaver
  • Har økonomisk ansvarlighed og stiler mod effektiv ressource udnyttelse

Dine primære opgaver bliver:
  • Udarbejdelse af medarbejdernes vagtplaner, planlægning af ferie, fri mm., så opgaverne løses med de rette kompetencer og borgerne får den bedst mulige hverdag
  • At varetage den daglige vagtplanlægning og understøtte personalet i at prioritere dagens arbejde ved sygdom eller ændringer
  • Registrering og indberetning af afvigelser, overholdelse af normtider, hviletidsbestemmeler mm.
  • Modtage syge- og raskmeldinger og dække ind med afløser ved sygdom
  • Ansvar for planlægning og hjælp til diverse aktiviteter f.eks. gudstjeneste, fællesspisning, personaleaktiviteter mm.

Vi lægger vægt på, at:
  • Du har gennemslagskraft og kan handle på mindre konflikter, samt kan agere hensigtsmæssigt i rummet mellem leder og kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
  • Har forståelse for plejecenterets økonomi og drift
  • Du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse som f.eks. sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
Når leder ikke er til stede, skal du være synlig overfor kollegaer, beboere og pårørende og kunne handle på akut opståede opgaver i hverdagen.

På Danahus Plejecenter får du nogle fantastiske og hjælpsomme kolleger, der ikke går af vejen for et godt grin. Vi løfter i flok, og det er vigtigt, at du ser værdien af fællesskabet som fundamentet for en god hverdag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Aktuel privat straffeattest skal forevises ved ansættelse.

Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 30. maj 2024.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Rikke Jakobsen på telefon 21 12 77 88.

Send ansøgning, CV og relevante dokumenter via nedenstående link senest den 28. maj 2024 kl. 12.00.

 
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Langeland Kommune, Voldstien 5, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048740

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet