BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sagsbehandler 12 timer ugentligt til Handicap og Psykiatri Myndighed med tiltrædelse snarest muligt.
Hvis du har lyst til at være en del af en afdeling i forandring med en til tider uforudsigelig hverdag, hvor den faglige sparring og tværfagligheden vægtes højt, er det lige dig, vi står og mangler.
Om os og jobbet
I Handicap og Psykiatri Myndighed er vi med dig i alt 5 sagsbehandlere, der arbejder med det specialiserede socialområde.
Vi arbejder med specialiseret rådgivning og vejledning, udredning, visitation og opfølgning i forhold til tilbud, koordinerende opgaver og udviklingsopgaver inden for servicelovens rammer.
Vi ser det som vores kerneopgave at hjælpe borgerne videre på en måde, hvor de oplever sig set, hørt og inddraget i processen.
I teamet arbejder vi sammen på kryds og tværs med høj grad af faglig sparring og vidensdeling, og hvor der samtidig er en uformel tone, humor og højt til loftet.
I din stilling kan du blandt andet komme til at arbejde med sager inden for servicelovens §§ 85, 97, 103, 104 og VSU.
Vi leder efter dig der:
- Har en uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller anden relevant uddannelse
- Har kendskab til servicelovens voksenområde
- Har flair for at arbejde i IT-systemer
- Har en positiv og konstruktiv tilgang til samarbejdet med borgere såvel som kollegaer og samarbejdspartnere
- Vil arbejde seriøst og målrettet med metoder, lovgivning og økonomi, og samtidig har fokus på et flow i din opgaveløsning
Yderligere oplysninger
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Privat straffeattest skal indhentes før ansættelse kan finde sted.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. oktober 2023.
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte leder Heidi Kieler på mail heidi@langelandkommune.dk eller på telefon 29 77 62 35.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 22. oktober 2023.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915683