BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du arbejde som social- og sundhedsassistent i en organisation, der ikke er som de andre? Så skal du søge en stilling i Langeland Kommune.
I Langeland Kommune er social- og sundhedsassistenterne ansat organisatorisk under lederen af Sygeplejen, men møder ind i Hjemmeplejen. Det betyder, at vi kan tilbyde dig en stilling, hvor der er fokus på at bruge og udvikle dine kompetencer, i samarbejdet med dine kollegaer i Hjemme- og Sygeplejen. I Langeland Kommune har vi en kompetenceoversigt, som betyder, at vores social- og sundhedsassistenter i høj grad får lov at bruge deres sygeplejefaglige kompetencer.
Skal det være dig, der bliver vores nye kollega? Vi tilbyder en stilling på 37 timer i blandede vagter efter dit ønske, enten dag/aften eller aften/nat og weekendvagt hver 3. weekend.
Din nye hverdag:
I Langeland Kommune er Hjemmeplejen organiseret i teams, hvor du møder ind med dine kollegaer hver morgen. I planlægger i fællesskab dagens opgaver og du skal udføre flere forskellige sygeplejefaglige opgaver, som for eksempel: medicindispensering, sårbehandling, injektioner, kompression og meget mere.
Måske er det dig, der tager hele besøget i et hjem, fordi borgeren er kompleks eller der er behov for sygeplejefaglige observationer? Samtidig med dette vil du have flere forskellige koordinerende opgaver. Det kan være med læge, sygehus eller en af dine andre tværfaglige samarbejdspartnere. Du vil deltage i triageringsmøder og gruppemøder, hvor både sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, samt andre tværfaglige samarbejdspartnere deltager.
Du vil få et tæt samarbejde med dine andre kollegaer i Sygeplejen, og to dage om ugen sidder du sammen med sygeplejerskerne ude på enhederne og dokumenterer. I Sygeplejen er der vidensansvarlige sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som du vil have sparring med i hverdagen, ligesom der også løbende bliver afholdt undervisning, som du har mulighed for at deltage i.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på at bruge dine kompetencer som social- og sundhedsassistent
- Indflydelse på egen vagtplan - vi bruger OPUS vagtplan som ønskeplan
- Kompetenceudvikling og undervisning
- Faglige møder med dine kollegaer i Sygeplejen
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har kørekort
- Har en tværfaglig og rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen og har borgeren i centrum
- Vil indgå i et forpligtende fællesskab med kollegaer og bidrage til at vi løfter hinanden, både fagligt og socialt
- Kender egne kompetencer og vil være med til at sætte disse i spil
- Kan varetage opgaver på et grundlæggende til komplekst niveau
- Kan anvende IT på brugerniveau og specifikt Office-pakken
- Kunne anvende dokumentationssystemet Nexus efter oplæring
- Kan arbejde med både somatiske og psykiatriske problemstillinger hos den enkelte borger eller grupper af borgere og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens tilstande
- Selvstændigt kan tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje
- Kan indgå i komplekse behandlingsforløb i borgerens hjem/plejebolig herunder varetage palliativ pleje og anvende en sundhedspædagogisk tilgang for at støtte borgere i at varetage egenomsorg og motivere til sund levevis, mestring mv.
- Kan udføre, formidle, lede og koordinere, samt udvikle sygepleje ud fra funktionsbeskrivelsen for social- og sundhedsassistenter i Langeland Kommune
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Du er velkommen til at kontakte leder af Sygeplejen Vicki Bay på telefon 21 59 19 64, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Samtaler afholdes den 24. september 2024.
Send ansøgning vedlagt relevante bilag senest den 17. september 2024 kl. 13.00 via nedenstående link.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6103566