BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at blive en del af et velfungerende team, er du fagligt stærk og vil du være med til at yde den bedste pleje for vores borgere? Brænder du for at arbejde med en rehabiliterende tilgang, og har du samtidig læring og udvikling i fokus? Så er du måske vores nye kollega i et spændende ændreområde, der er i konstant udvikling.
Hjemmeplejen Gruppe Aften/nat søger en social- og sundhedshjælper til en fast aftenvagt med weekendvagt hver anden uge. Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.
Vi har base på Spodsbjergvej 129, 5900 Rudkøbing. Vi dækker hele Langeland Kommune og Strynø. På Strynø har vi 4-6 borgere, der har behov for vores hjælp og støtte om aftenen.
Om os
Hjemmeplejen Gruppe Aften/nat består af omtrent 50 social- og sundhedshjælpere og ufaglærte. Vi har stor faglig sparring, godt sammenhold, og der er altid plads til et godt grin. Vi holder af at gøre en forskel for vores borgere og de pårørende, og vi arbejder altid ud fra kerneopgaven.
Vi er organiseret i 3 teams; Team Midt, Team Syd og Team Nord, hvor man som udgangspunkt kører i et primærområde. Vi arbejder på at være selvtilrettelæggende i forhold til planlægning og levering af hjælp til borgerne. Samarbejde, engagement og fleksibilitet er nøgleord i dette projekt, og vi har troen på, at arbejdsglæde, stabilitet og udvikling følger med. Vi er ambitiøse, nysgerrige på ny viden og hjælper altid hinanden. Vi har egen telefon til dokumentation, og vi spiser sammen hver aften.
Vi har et tæt samarbejde med visitatorer, Sygeplejen, social- og sundhedsassistenter og rehabiliteringsterapeuter. Der er ugentlige triagemøder med Sygeplejen, hvor ændringer i borgernes habituelle tilstand drøftes. Derudover er der ugentlige teammøder, hvor vi arbejder med selvstyrende teams og har fokus på kerneopgaven, samt møder med rehabiliteringsterapeuter, hvor vi har fokus på rehabilitering.
I Hjemmeplejen Gruppe Aften/nat har vi en gruppefacilitator, som coacher os i den nye disciplin "selvplanlægning" og understøtter processen fra god idé til ny arbejdsproces, og som har fokus på trivsel og arbejdsmiljø.
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Er mødestabil og fleksibel
- Vægter kvalitet og faglighed højt
- Trives i et dynamisk team og kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- Kan arbejde tværfagligt og selvstændigt
- Er en god samarbejdspartner
- Tager ansvar og har en anerkendende, lyttende og positiv tilgang til borgere, pårørende og opgaverne
- Er god til at planlægge og koordinere
- Kan udtrykke dig både mundtligt og skriftligt på dansk
- Har kørekort B
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til dokumentation i Nexus, men ikke et krav
Vi tilbyder
- God oplæring og introprogram sammensat ud fra dine behov (minimum 14 dage)
- Glade og positive kolleger
- Et spændende arbejde med mange udfordringer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et fantastisk fag
- Et job, hvor vi udviser stor fleksibilitet
- Indflydelse på kommende kultur i ny organisering
- Selvplanlæggende teams
- Fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Straffeattest medbringes ved eventuel indkaldelse til samtale. Samtaler afholdes i uge 16.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til gruppeleder Mari Khosoravi på telefon 29 64 28 69 eller mail mokhos@langelandkommune.dk.
Send ansøgning vedlagt relevante dokumenter via nedenstående link senest den 14. april 2024.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6014022