Brænder du for, i tæt samarbejde med kollegaer i Digitalisering og IT, at understøtte projektejere så IT-projekter kommer i mål? Og har du stor interesse for og evner at sikre koordinering af de fællesoffentlige Kombit-projekter i samarbejde med de ansvarlige i organisationen? Så har du nu muligheden.
Langeland Kommune søger en engageret og struktureret IT-Projektleder der samtidigt har ansvaret for koordinering af de Kombit- og Klik-opgaver som kommunen tildeles. Du vil som projektleder, i tæt samarbejde med primært Driftskoordinatoren, udarbejde og vedligeholde en ny projektmodel til styring af kommunens IT-projekter. Du vil i rollen som IT-Projektleder og Kombit/Klikopgave-koordinator både skulle arbejde selvstændigt og i samarbejde med kollegaer i hele organisationen, hvilket gør at dagligdagen bliver afvekslende og ikke altid kun vil foregå fra eget skrivebord, men også ude på en af kommunens øvrige lokationer.
Stillingen er forankret i Digitalisering og IT der i dag består af 8 medarbejdere og en leder. Digitalisering og IT er opdelt i ServiceDesk, Drift, Informationssikkerhed og Projekt. Digitalisering og IT løser dermed et væld af forskellige service-, drifts- og udviklingsopgaver. Din placering vil være i vores Projekt-team, men da vi arbejder på tværs i afdelingen, vil du også komme til at indgå i projekter og opgaveløsninger på Digitalisering og IT’s øvrige områder.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Projekt- og procesledelse af IT-projekter
- Være opsøgende i organisationen i forhold til IT-projekter
- Styring og koordinering af projekter og opgaver i forbindelse med Kombit/Klik-opgaver
- Sikre at igangsatte IT-tiltag kommer i mål
- I samarbejde med projektejere; udarbejde kommissorier, kravsspecifikationer og være med til at sikre den besluttede gevinstrealisering
Om dig:
- Din uddannelsesmæssige tilgang til jobbet kan være mange. Men vi vægter erfaring med projektledelse af IT-projekter højt
- Du har gerne en kommunal erfaring
- Du kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre både enkeltpersoner og Teams
- Kørekort er krav, da vi også har opgaver på skoler, institutioner, plejehjem m.m.
Vi forestiller os, at du:
- Arbejder analytisk, systematisk og med den gode løsning for øje
- Kan sætte dig ind i organisationens IT-udfordringer
- Er løsnings- og samarbejdsorienteret, og god til at indgå i forskellige fora på alle organisatoriske niveauer
- Er udadvendt og engageret med et godt humør og gåpåmod
- Kan overholde fastlagte deadlines
- Er initiativrig og samtidig åben for andres input
- Har en god teamånd
- Trives med en bred vifte af opgaver, hvor nogle er fastdefinerede, mens andre vil variere og kræve, at du dykker ned i dem og forholder dig til dem
Vil du vide mere?
Digitalisering og IT er en ud af fire afdelinger i Administrativ Stab, som samler alle administrative funktioner omkring økonomi, indkøb, udbud, opkrævning, HR, løn, IT, digitalisering, datasikkerhed samt sekretariatsbetjeningen af kommunens politiske og administrative topledelse.
Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor har en central plads. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer udviser omsorg, samarbejder og hjælper hinanden.
Vi brænder for at sætte styring på dagsordenen for derigennem at bidrage til, at borgere og erhvervsliv får de bedste vilkår i Langeland Kommune.
Administrativ Stab arbejder ud fra et overordnet værdisæt, der handler om gensidig respekt, gode samarbejdsrelationer, højt fagligt ambitionsniveau, effektiv opgaveløsning, åbenhed overfor nye arbejdsopgaver og fokus på at skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads. Der er ligeledes mulighed for at arbejde hjemmefra.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller ifølge aftale.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtale vil blive afholdt torsdag den 16. januar 2025, en eventuel anden samtale vil finde sted tirsdag den 21. januar 2025 på Langeland Kommunes Rådhus: Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing, som også vil være arbejdsstedet.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos leder af Digitalisering og IT Mikael Kronstrøm, på 21 43 65 43 eller mail mikron@langelandkommune.dk.
Vidste du at Langeland er ø-liv med et lavere CO2-aftryk? Langeland Kommune er en del af klimaprojektet DK2020, der skal sikre en klimaneutral kommune senest i år 2050. Men de langelandske vindmøller dækker allerede 164 % af Langelands strømforbrug, hvorfor Langeland ikke blot er selvforsynende, men samtidigt også sender strøm videre til resten af Danmark. Tælles hele den grønne elproduktion med, er tallet oppe på 177 %.
Ansøgningsfrist
Send digital ansøgning, CV og relevante bilag senest torsdag den 9. januar 2025.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Digitalisering og IT, Fredensvej, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/53829a4a-a9a4-48cf-9ac6-420d17aada7c