BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en sundhedsfaglig kompetencepilot i Social- og Beskæftigelse i Langeland Kommune, som skal arbejde dels med borgere, der modtager uddannelseshjælp og dels borgere der modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse.
Via en anerkendende tilgang, motiverende adfærd og samarbejde med resten af organisationen, skal du bringe borgerne fra unge- og voksenområdet tættere på job eller uddannelse
Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt.
Om os
Social- og Beskæftigelse er en del af området Borger, Social- og Arbejdsmarked i Langeland Kommune og består af 25 medarbejdere fordelt på 4 teams.
Du vil blive en del af Ungeteamet der har til huse i Nørregade 26 i Rudkøbing og Voksenteamet, der fysisk er placeret på Havnegade 118 i Rudkøbing.
Ungeområdet omfatter borgere i alderen 18-30 år og dækker:
- Myndighedsområdet der arbejder efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
- Undervisning af unge på hold der endnu ikke er klar til den direkte vej til uddannelse/job
- Individuelt forløb med unge, der har brug for en kompetencepilot
- Klub der har åbent tirsdag - torsdag kl. 12 - 15. Klubben er for unge i alderen 18-30 år, og som har en primær tilknytning til jobcentret
Voksenområdet dækker myndighedsopgaver for borgere fyldt 30 år, og som er modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, hjemrejseydelse og ledighedsydelse.
Kulturen i Borger, Social og Arbejdsmarked er kendetegnet ved medarbejdere med højt fagligt niveau, en uformel omgangstone, gode samarbejdsflader, smil og godt humør samt gode rammer for at tænke ud af boksen.
Som ny medarbejder vil din arbejdstid være delt mellem Ungeområdet og Voksenområdet. Aktuelt er arbejdstiden fordelt med 70% til Ungeområdet og 30% i Voksenområdet.
Opgaverne vil f.eks. være
Ungeområdet
- Undervisning af unge på hold - kan f.eks. være i hverdagsmønstre, træning, sundhed mv.
- Udvikling og afprøvning af sundhedsfremmende initiativer, som har til formål at øge borgerens funktionsniveau og hverdagsmestring
- Vejledning og introduktion til træning i det indrettede træningslokale
- Individuelt forløb som kompetencepilot, herunder også iværksættelse af arbejdsprøvning
- Klubmedarbejder
- Mentor for borgere på kontanthjælp eller i ressourceforløb, der skal deltage i arbejdsprøvning
Vi leder efter dig, der
- Har en sundhedsfaglig baggrund – måske med en relevant overbygning som cand.scient.
- Har erfaring med at arbejde med beskæftigelsesområdet – gerne inden for målgrupperne
- Kan undervise i sundhedsfremme/hverdagsmestring
- Er god til relations arbejde og til at skabe et fællesskab
- Har en anerkendende tilgang til den enkelte borger
- Er stærk administrativt, da dokumentation er en væsentlig del af opgaven
- Besidder en høj faglighed
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Er god til at samarbejde men også til at arbejde selvstændigt
- Har en udviklende og kreativ tilgang til opgaveløsningen
- Er ordentlig og tydelig i din kommunikation – både mundtligt og skriftligt
- Trives i en travl og alsidig hverdag
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 46.
Ønsker du at høre mere om stillingen kan du kontakte leder Heidi Kieler på e-mail heidi@langelandkommune.dk eller på tlf. 29 77 62 35.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedhæftet relevante bilag senest den 5. november 2023.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921526