Trænende fysioterapeut til fast stilling i Langeland Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet



Træning og Forebyggelse søger en trænende fysioterapeut på 32 timer om ugen pr. 1. januar 2024 eller snarest muligt derefter.

Afdelingen varetager foruden genoptræning og vedligeholdende træning, også hverdagsrehabilitering, bevilling af hjælpemidler samt levering af disse, forebyggende hjemmebesøg, Sundhedsfremme og forebyggelse samt udskrivelser fra sygehus.

Din faglige baggrund:
Vi ser gerne, at du har erfaring med:

  • Ortopædkirurgiske træningsforløb, især indenfor hofte, knæ og fod
  • Genoptræning efter sundhedsloven § 140 og serviceloven § 86,1.
  • Vedligeholdende træning efter serviceloven § 86,2
  • Funktionsvurdering af borgerne
  • At vejlede plejepersonale i hvordan de bedst muligt støtter borgeren i at vedligeholde eller forbedre deres funktionsniveau
  • At arbejde motiverende, respektfuldt og produktivt i et tværfagligt samarbejde med flere forskellige faggrupper
  • At arbejde selvstændigt og bevare overblik i en kompleks hverdag

Hvem er du:
Vi ønsker at ansætte en kollega, som er fagligt velfunderet og som prioriterer sparring med kollegaer højt. Vi forventer, at du er en person som gerne vil og er god til tværfagligt samarbejde både internt i gruppen og med samarbejdspartnere på plejecenter, i hjemmeplejen og pårørende.
Du skal være robust og stå stærkt i din faglighed, da du kan komme til at arbejde med borgere og pårørende i krise.
Vi forventer ligeledes, at du vil indgå aktivt i det terapeutiske miljø, hvor der vil være mulighed for at sætte sit præg på fremtidig faglig udvikling.

Hvad kan vi tilbyde:
Vi er en dynamisk afdeling, med en høj arbejdsmoral. Vi har et stærkt sammenhold af meget engagerede medarbejdere som favner bredt. Vi har et stort ønske i afdelingen om at udvikle os fagligt. Vi er pligtopfyldende og fleksible.
Vi har internt i afdelingen et tæt tværfagligt og dynamisk samarbejde omkring borgerne.

Yderligere informationer:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og aftale om ny løn, herunder Langelandstillægget. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest, inden ansættelse kan finde sted. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag den 30. november 2023 i Sundhedshuset, Havnegade 118, 5900 Rudkøbing.

Yderligere oplysninger kan fås hos leder Solveig Stürup på 63 51 66 27.

Send ansøgning vedlagt relevante bilag via nedenstående link senest den 26. november 2023.



Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Langeland Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Langeland Kommune, Havnegade 118, 5900 Rudkøbing

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940526

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet