BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du tandlæge og på udkig efter en arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og
mulighed for at præge din hverdag og kommende generationers tandsundhed? Så har
vi jobbet til dig.
Vi har to ledige stillinger og søger derfor:
- en klinikchef på 35 timer/uge
- en fuldtidstandlæge på 35 timer/uge,
Hos os bliver du en del af en lille og professionel tandpleje i Langeland Kommune.
Tandplejen servicerer ca. 2100 børn og unge. Her er ingen dage ens, og du vil møde
børn og unge fra et bredt udsnit af befolkningen. Det betyder også, at du vil opleve
patienter med meget forskellige forudsætninger og behandlingsbehov. Her er mulighed
for at få en hverdag med nuancerede og udfordrende arbejdsopgaver indenfor alle
odontologiens arbejdsfelter.
Stillingen som klinikchef
Du kommer til at stå i spidsen for Tandplejen, som er et velfungerende team, der
aktuelt består af to klinikassistenter, en receptionist og en deltidsansat tandplejer. Ligeledes udvides teamet med endnu en tandlæge.
Det er en forudsætning, at du er uddannet tandlæge, Jus og har lyst til ledelse. Det betyder,
at du også kan tage hånd om budget- og personaleansvar. Sammen med kollegerne
skal du bidrage til tandpleje i høj kvalitet i et godt og stimulerende arbejdsmiljø. Lige som
vi forventer, at du møder verden med et smil, går vi også ud fra, at du står vagt om
smilet hos små og store.
Du er den helt rette til stillingen, hvis du har en åben og nysgerrig tilgang til kolleger,
samarbejdspartnere og patienterne uden at gå på kompromis med tandsundheden og
arbejdet med de gode og sunde vaner.
Du referer til chefen for skole- og dagtilbud og du vil ligeledes indgå i samarbejde med de andre ledere i skole- og dagtilbud, med fokus på den kontinuerlige udvikling af kerneopgaven med borgerne i centrum.
Stillingen som tandlæge
Vi har brug for dig, der har en åben og nysgerrig tilgang til kolleger og patienter uden at
gå på kompromis med tandsundheden.
Det kan være, at du har været i privat praksis og ønsker at trappe ned. Måske vil du
bare gerne have mere fleksibilitet og gode kolleger. Det kan du få hos os.
Vi søger en fuldtidstandlæge på 35 timer/uge eller 2 tandlæger på deltid. Du vil kunne arbejde 2-5
dage om ugen og få en stor grad af selvstændighed i jobbet.
Det er vigtigt, at du er uddannet tandlæge og har Jus. Du vægter nærvær i kontakten
med patienten og har et højt fagligt niveau. Sammen med dine kolleger skal du bidrage
til, at vi har en tandpleje med høj kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Du skal have lyst til at
blive en del af et team, hvor vi hjælper hinanden. Her er trivslen høj, det kollegiale
fællesskab er stærkt og fagligheden i top. Vi lægger vægt på, at du møder verden med
empati, nysgerrighed og er god til at skabe gode relationer til børn, forældre og kolleger.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af et engageret og nærværende team. Arbejdsklimaet er kendetegnet
ved åbenhed, ansvarlighed og fleksibilitet. Vi er dedikerede til vores opgaver og
prioriterer trivsel og en god og anerkendende tone overfor hinanden, patienter og deres
pårørende. Vi holder til i en stor, lys og moderne klinik på Ørstedskolen i Rudkøbing.
Tandplejen er en del af Langeland Kommune, der værdsætter et godt tværfagligt
samarbejde med de øvrige enheder i Langeland og går ind for mangfoldighed. Derfor
opfordres alle til at søge stillingen uanset alder, politisk observans, køn, religion,
seksuel orientering og etnicitet.
Langeland
Hvad er det, der gør Langeland til noget særligt? Er det “hatbakkerne” dannet under
den sidste istid? De mange stendysser? Medicinhaverne? Kunstnere og
kunsthåndværkere? Eller de vildeste vilde heste?
Alle de ting er vigtige for øen.
Men der findes faktisk noget, som er endnu vigtigere: At her er plads til at være den, du
er. Sammen med alle os andre.
Det er dén kombination af fællesskab og frihed, der gør Langeland til noget helt
specielt. For selvom øen er smal, er her tårnhøjt til himlen og masser af albuerum.
Det vil du opleve, når du kommer hertil, hvad enten du skal suge naturen til dig, fiske i
havet, dase på stranden eller nyde godt af de lokale råvarer dyrket i det særlige
kystklima.
Og du kommer med garanti til at opleve det, hvis du vælger at flytte til øen, uanset om
det er for at bygge rede eller for at bygge en virksomhed.
Her får du al den plads, du har brug for. Til at leve livet. Til at tage del i fællesskabet.
Til at nyde roen. Til at drømme stort. Og til at føre drømmene ud i livet.
Ansøgning
Ansættelsessamtaler holdes tirsdag den 28. november 2023.
Vi håber du har lyst til at søge stillingen inden den 22. november 2023. Stillingen besættes
fra 1. januar 2024 eller efter aftale.
Hvis du har nogle spørgsmål inden du sender ansøgningen, så ring til Skole- og
dagtilbudschef Peter Faarup på telefon +45 20 29 41 05 eller send ham en e-mail på
pefaar@langelandkommune.dk
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, H.C. Ørstedvej 10, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934753