BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du løsningsorienteret og værdiskabende, og vil du arbejde med HR i en attraktiv kommune, så er det måske dig, vi søger til HR og Løn afdelingen? Vi vægter faglighed og den enkeltes udvikling højt, og er stolte af vores fokus på høj service, kvalitet og dialog med vores organisation.
Vi søger en HR-konsulent der har lyst til, og flair for at arbejde med komplekse opgaver indenfor personaleadministration, styrkelse af leder- og organisationsudviklingen og som har styr på alle processerne inden for HR – eller mod på at lære dem. Det vi er optaget af, er om du har den rette personlighed og energi. Så sørger vi for den rette introduktion og on-boarding til opgaverne.
Vi sætter en ære i, at vi alle er forskellige steder i livet, og derfor er individuel ledelse og kollegaskab vigtigt, så opgaverne og rammerne passer til dig med udgangspunkt i vores stærke arbejdsfællesskab og vigtige kerneopgaver.
Grundlæggende søger vi en kollega, der skal være med til at løfte afdelingens brede opgaveportefølje på HR-området i tæt samarbejde med kollegerne, men også med kommunens øverste ledelse og de decentrale ledere i hele organisationen.
Opgaver
Du vil komme til at:
- arbejde med både de ”bløde” og de ”hårde” HR-opgaver
- rådgive ledere og chefer om personalehåndtering som f.eks. personalesager, samarbejdsproblemer og trivsel
- udfordre regler og fortolke overenskomster og lokalaftaler, samt bistå lønforhandlinger
- håndtere afskedigelsessager og varetage personalejuridisk sagsbehandling
- være med til at sikre overholdelse af lovgivningen inden for området
- skulle være strategisk tænkende og evne at se igennem komplekse sammenhænge
Faglighed
Du og din faglighed er naturligvis afhængig af din uddannelse og baggrund, men vi forventer, at du kan nikke til de fleste af disse punkter:
- at du har en relevant uddannelse eller erhvervserfaring, samt ”nørder” HR i teori og praksis
- at du er analytisk, trives med at arbejde selvstændigt og har gode kommunikative evner
- at du er vant til eller har kendskab til at arbejde med regelfortolkning, gerne overenskomster
- at du gerne må have erfaring med projektledelse
- at du er indstillet på en stor bredde i dine opgaver, da vi er en lille afdeling
- at du bidrager til afdelingens interne udvikling med inspiration og engagement
- at du med din faglighed kan understøtte HR's værdiskabelse i organisationen
Afdelingen og staben
Afdelingen HR og Løn består af otte medarbejdere og en leder. Medarbejderne er fordelt med fire medarbejdere på lønområdet og fire medarbejdere på HR-området. Afdelingen understøtter hele organisationen.
I HR og Løn er man aldrig alene med en opgave. Vi hjælper hinanden og vægter trivsel og faglighed højt. Vi kan tilbyde dig stor frihed i opgaveløsningen, stærkt kollegaskab, en leder der er optaget af din trivsel og udvikling, og så har vi gode muligheder for kompetenceudvikling og fleksible arbejdstider.
Vi tilbyder et afvekslende og udviklende job i et uhøjtideligt miljø. Vi har en uformel omgangstone, hvor humor har en central plads. Vi lægger vægt på, at vi også i pressede situationer viser omsorg for hinanden, samarbejder og hjælper hinanden. Vi brænder for at sætte styring på dagsordenen for derigennem at bidrage til, at borgere og erhvervsliv får de bedste vilkår i Langeland Kommune.
Administrativ Stab arbejder ud fra et overordnet værdisæt, der handler om gensidig respekt, gode samarbejdsrelationer, højt fagligt ambitionsniveau, effektiv opgaveløsning, åbenhed overfor nye arbejdsopgaver og fokus på at skabe rammerne for en attraktiv arbejdsplads.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Tiltrædelse 1. august 2024 eller ifølge aftale.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Leder af HR og Løn Lykke Andersen på telefon 63 51 61 89.
Ansøgningsfrist:
Send ansøgning vedlagt relevante dokumenter via nedenstående link senest mandag den 17. juni 2024.
Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.
Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Langeland Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Langeland Kommune, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061680