Langeland Forsyning har sammen med Krüger udviklet en ny klima- og ressourcestrategi, som selskabet er godt i gang med at implementere. Holdningen er, at chancen for succes er størst, når alle - fra direktion til driftschef til teknikere - bidrager aktivt og kan se sig selv i processen. Et godt arbejdsmiljø løber som en rød tråd igennem alle nye tiltag.
Den nye strategi for spildevandsafdelingen i Langeland Forsyning består blandt andet af tre overordnede mål, som selskabet har sat sig for at nå: Etablering af et datawarehouse, opnåelse af energi- og klimaneutralitet samt bekæmpelse af uvedkommende vand i ledningsnettet. Det er et underliggende parameter for alle indsatser, at arbejdsmiljøet er tænkt ind.
⁃ Arbejdsmiljø er ikke en strategi i sig selv. Den er derimod en del af vores DNA, og vi følger hele tiden op på udviklingen og sætter nye mål for, hvordan vi når næste milepæl, når vi har opnået en succes. Vi er faktisk ret dedikerede på det område, fortæller Gert Schmidt Nielsen, der er driftschef hos Langeland Forsyning.
Han ser det som et tegn på, at arbejdsmiljøet er et væsentligt parameter, når han som driftschef selv sidder med i arbejdsmiljøudvalget og har stor fokus på sikkerhedsprocedurer.
Digitalisering påvirker arbejdsmiljø positivt
Arbejdet blev sat i gang i foråret 2022, hvor selskabet og Krüger sammen afholdt en række møder og workshops for i fællesskab at genere en klima- og ressourcestrategi for Langeland Forsyning. Her startede man “ovenfra” med vision, mission, kerneværdier og pejlemærker. Det er Langeland Forsynings vision ”at bidrage til målet om en klima- og energineutral vandsektor og at søge synergiskabelse med lokalområdets øvrige aktører for at skabe en cirkulær økonomi”. Implementeringen af den nye strategi gik i gang sommeren 2023 og kører til 2026.
Mette Brynjolf Jepsen, der er markedschef for klima og energi i Krüger, peger på, at digitaliseringen bidrager til et bedre arbejdsmiljø – ud over, at det fører til bedre styring og overvågning og lavere energiforbrug. Analyse af data kan give masser af informationer til optimeringer og har på Langeland betydet mindre kørsel og færre vagtudkald, som er en vigtig faktor på en lang ø. Derudover kan man reducere ”farlige” og ”beskidte” opgaver til et minimum.
⁃ Digital styring har betydet, at Langelands otte renseanlæg i dag alle er automatiserede og selvkørende og kun får besøg ved vedligehold og alarm. Langeland satser på datadreven styring, hvor de opsamlede data fra blandt andet SRO-systemer skal udnyttes bedre. Derfor er etablering af et datawarehouse også en af målsætningerne i strategien. Man lokaliserer og sætter ind, hvor det giver mening, siger Mette Brynjolf Jepsen.
Organisering ændret med fokus på indflydelse
Selskabet har 14.000 kunder og hele 600 pumpestationer - markant flere end mange andre selskaber. Det er umiddelbart ikke muligt at reducere antallet, fordi der er store højdeforskelle i landskabet og lange strækninger med 700 til 800km kloakledning. Man har af samme grund hele otte renseanlæg, hvor det mindste er 400PE, mens det største er 14.000PE.
⁃ Vi har ændret organiseringen af driftsafdelingen, så den består af 12 mand, der er opdelt i fire teams. De fordeler sig på et team til vandforsyningen, et team på renseanlæggene, et team på ledninger og brønde samt et team på pumpestationer, hvor to pumpebiler kører med to mand i hver. Det enkelte team har meget mere indflydelse på tingene end tidligere og kommer også med forslag til arbejdsmiljø- og sikkerhedstiltag. Det giver mere åbenhed, fordi de selv er med i forandringerne, siger Gert Schmidt Nielsen.
I sikkerhedsgruppen er der fokus på, at alle har indflydelse. Når der kommer forslag, spørger man ud i det enkelte team, det skal implementeres i, hvordan de mener, at det kan gøres. På den måde kommer arbejdsmiljø med i hvert enkelt tiltag samtidigt med, at det forankres, og medarbejderne tager ansvar for det.
Tiltag til fordel for arbejdsmiljøet
Der er gennemført en række arbejdsmiljøtiltag:
- Al udstyr i fx brønde føres så vidt muligt op over jorden
- Indkøb af gasdetektorer
- Udvikling af en kemi-app
- Udpegning af fast arbejdsmiljøansvarlig
Den arbejdsmiljøansvarlige har arbejdsmiljø som sit hovedformål. Han har stået for udvikling af app´en, der blandt andet indeholder en arbejdsbeskrivelse om alle kemikalier. Noget der har givet plus i karakterbogen fra arbejdstilsynets side. Man registrerer samtidig også både reelle ulykker og ”nærved-ulykker”, så man kan aflæse, om man har haft dem før.
⁃ Vi sender dermed et signal om, at vi tager arbejdsmiljø seriøst, selv om vi er så lille et selskab. Det der med at køre det som sidebeskæftigelse dur ikke. Det er nok det allervigtigste tiltag i forhold til arbejdsmiljø, at en person har fået ansvaret for at holde øje med det. Det vil altid være med som et vigtigt parameter i alle opgaver og nye projekter, siger Gert Schmidt Nielsen.
Da tiltagene først og fremmest er præventive i forhold til arbejdsulykker, er det svært for ham at levere konkrete tal. Men tendensen for antal arbejdsulykker er nedadgående, og det er hans klare forventning, at det øgede fokus med de nye tiltag vil styrke arbejdsmiljøet yderligere.
Energi- og klimaneutralitet er et af strategimålene, og blandt indsatserne er ændring af beluftningen og opsætning af solceller. Det sidste skal reducere elforbruget med 20%. Også her tænkes arbejdsmiljø ind. En ekstern leverandør havde fx ikke fokus på faldsikring, og det førte til diskussion, for den arbejdsmiljøansvarlige krævede det, da selskabet ikke accepterer, at nogen sætter sig ud over arbejdsmiljøloven.
Pumpestationer og gasdetektorer
Pumpestationerne er et af de afgørende steder, hvor man har ønsket at styrke arbejdsmiljøet. Det sker ved systematisk at føre pumpestationerne til terræn, så medarbejdere ikke behøver kravle ned i brøndene. Dermed undgår man risici for svovlbrinte problemer og faldulykker.
⁃ Ved de lidt større brønde sætter vi en rist i, og når vi renoverer dem, sætter vi en top på, så du ikke kan falde ned, hvis du træder forkert og falder. Er der endnu ikke rist eller gelænder på, skal der være to mand - også selv om ingen skal derned. Vi overholder det strengt, og vores medarbejdere er fokuseret på det, siger Gert Schmidt Nielsen.
Tidligere var alle ventiler placeret nede i brønden, men de løftes løbende op over terræn. På de større pumper sættes ventilerne ind i et separat skab. Er det alligevel nødvendigt at sende en mand ned, skal han have faldsikring på, og der skal være to mand til stede i nærheden, der kan hjælpe. Det skyldes, at hvis en ansat kollapser i en brønd, er vedkommende meget svær at trække op af én person.
Der er også investereret i nye gasdetektorer med faldalarm i, der sender alarm til teamet og til kontoret. Den fungerer både som gas- og iltalarm. Den måler iltniveau og gasser, der opbygger sig over tid. Så hvis man har været et sted med lavere koncentrationer, så fortæller den dig, at du skal gå væk en times tid eller resten af dagen.
⁃ Problemet med gasser som svovlbrinte er, at du ikke mærker det, når niveauet er højt og dermed farligt. Gasdetektorerne har givet lidt udfordringer, men overordnet set er teknikerne glade for gasdetektorerne og gode til at minde hinanden på at huske dem. De har jo selv været involveret i mange af de her beslutninger. Derfor virker det så godt, siger Gert Schmidt Nielsen.
Artiklen er oprindeligt bragt i magasinet Spildevand juni 2024
